Så er der kommet en notificering, om postmanden eller uddeleren af reklamer har været forbi.
Min første tanke var at have en trådløs sensor ude i postkassen. Jeg gik væk fra denne ide af to årsager.
- En metal postkasse vil virke som et Faraday bur, så det er minimalt hvad der slipper ud af radio bølger. Man kunne dog placere den i låget, så den var ude i det fri, når den alligevel blev aktiveret. Det sidst ville nok øge den lille risiko der er for vandalisme eller tyveri.
- En batteri-dreven sensor skulle være lavet til udendørsbrug, for i en sort postkasse bliver der formentlig 40 grader om sommeren, og -20 om vinteren - det er hårdt for et batteri. Der er også meget fugt, som jo ikke er godt for elektronikken.
Min løsning blev en indendørs ESP8266 med ESPhome og så en ledning ud til postkassen.
Hardware:
En kraftig harddisk magnet + et stag + en Micro-switch, forbundet til en ESP8266 der køre ESPhome.
Jeg havde trukket en ledning, med masser af ledere, ud gennem et trækrør til min postkasse (godt jeg tænkte fremad før der blev lagt fliser).
Jeg lægger så et input-ben på ESP'en, gennem micro-switchens kontakt, til GND, og får derved et signal når kontakten bliver aktiveret.
Løsningen med magneten blev valgt da jeg så slap for at bore huller der ellers ruster, eller lime hvor limen slipper pga. for store temperatur udsving. Magneten er genial da den også kan flyttes lige derhen hvor den sidder optimalt.
Jeg skal så bare kunne gemme denne state. Det gør jeg med det der hedder en "
Helper" i Home Assistant.
Jeg burde nok i denne sammenhæng kalde den for Emil (Postmand Per.....)
Jeg har forbundet micro-switchen til D3 på ESP'en, og tilføjer følgende sensor i min ESPhome kode (den kører også andre ting):
_______________________________
binary_sensor:
- platform: gpio
pin:
number: D3
mode: INPUT_PULLUP
name: "Post melder"
_______________________________
Jeg har kaldt min Help'er "input_boolean.helper_post"
og en action der hedder "input_boolean.turn_on" som sætter denne til TRUE hver gang micro-switchen aktiveres.
Her er min Automation:
___________________________________________________________________
- id: '1615914207196'
alias: Der er Post
description: Switch i postkassen har været aktiveret
trigger:
- type: turned_on
platform: device
# Device er post_melder
device_id: 6794afaec8d34a8d8a7b7d12810eb6e7
entity_id: binary_sensor.post_melder
domain: binary_sensor
condition: []
action:
- service: input_boolean.turn_on
target:
entity_id: input_boolean.helper_post
mode: single
___________________________________________________________________
På min Lovelace har jeg så et ikon der kun er fremme når der er post, Når man har rømt postkassen, så trykker man på ikonet, og det forsvinder forsvinder.
Her er mit Entity filter card:
______________________________________
card:
show_name: false
show_state: false
type: glance
entities:
- entity: input_boolean.helper_post
tap_action:
action: toggle
show_empty: false
state_filter:
- 'on'
type: entity-filter
______________________________________
Når jeg keder mig på et tidspunkt, så skal jeg selvfølgelig også have en micro-switch på postkasse døren, så fjerner den selv notifikationen om ny post, for så er den jo tømt.