tirsdag den 18. august 2020

Kamstrup integration

Er faldet over et projekt der kan suge måledata ud af min Kamstrup EL-Måler (via HAN-modul-interfacet) - Det var det jeg havde bedt elektrikeren om at trække ind i huset, men det havde de glemt alt om!!!

Det oprindelige projekt på Github er lavet af Asbjørn Mejnertsen.
Claus T Nielsen har lavet en simplificering og beskrevet det i hans blog.

Hardwaren har jeg allerede, så det er kun tilslutningen der er problemet - Jeg kan ikke lige finde en løsning hvor jeg kan få en ledning til at gå fra måleren og ind på loftet, og samtidig være pæn (WAF-faktoren er lav) Vil prøve at få kablet gemt bag nedløbsrør.  

tirsdag den 11. august 2020

Ny maskine til Virtualbox

Asus CN62 G095U ChromeBox
Fik lige fingre i en dejlig lille Asus ChromeBox CN62 - Født med Intel I7-5500u CPU, 4GB RAM 16Gb SSD og 4 stk USB3. Den bruger kun 9w - RAM er opgraderet til 12 Gb (den ville ikke starte med 2*8), og jeg har bestilt en M.2 2242 SSD disk på 250Gb - Så der burde være rigelig med power til min Home Assistant og sikkert også andet.

For at få den til at køre Windows 10, skulle der fjernes en skrue ;-) og lidt tweeking til, men med hjælp fra det store internettet gik det nemt.

Det har dog vist sig, at den går i dvale, så der skal lige fifles lidt inden den kommer "In Operations"

tirsdag den 4. august 2020

Kongen er død, kongen længe leve

Nu er der ikke flere devices som kun køre på Fibaro'en - Det sidste var Carport lyset, og det er testet og finpudset - Vil mene niveauerne skal være Sol 2 grader under horisonten 80% lys, og Sol 5 grader 5% lys.
Min Fibaro Homecenter 2 bliver nu slukket og formentlig solgt.

Så nu er Home Assistant kongen i huset.

søndag den 26. juli 2020

Nilan Comfort 300 LR integreret i min Home Assistant

Tilføj billedtekst

Så lykkedes det endelig at få min Nilan integreret -Temperature, fugtighed, Flow og Bypass er alt sammen med Jeg har lavet en lille tegning som minder om displayet, og har så lagt værdierne ind - Syntes selv det ser godt ud.

torsdag den 16. juli 2020

Wavin Gulvvarme er nu connected

I begyndelsen af ugen fik jeg også første halvdel af controleren til Nilan/Wavin (Rigtig flot PCB lavet og samlet af Kenn Dyrvig, Koden af jascdk) tilsluttet. Det betød at jeg skulle køre MQTT, men det var nu let klaret.
Selve sensoren er er opbygget omkring et ESP board og en MODbus converter.
Nu kan jeg se aktuel temperatur og batteri status på alle følere, samt se og indstille temperatur indstillinger.